Reklamebureau – Historien

Hvad er et reklamebureau?

Et reklamebureau er en virksomhed, som tilbyder tjenesteydelser og produkter inden for branding og marketing. Et reklamebureau kan bestå af en enkelt mand til flere tusinde ansatte. I dag findes der en lang række af forskellige bureauer, som har hver deres opbygning og forskellige arbejdsopgaver, som de har specialiseret sig i. Disse forskellige typer af bureauer er listet op med navn, kendetegn og arbejdsopgaver:

Full-service bureau

Et full-service bureau rådgiver om både markedsføring og laver en specifik strategi- og konceptudvikling til hver enkelt af deres kunder. Typiske arbejdsopgaver er inden for tv- og biografreklamer, jingles, brochurer, annoncer, radiospots og meget mere. Dette kan man også kalde for et helt traditionelt bureau.

Promotion bureau

Promotions bureauer er meget mere specialiseret end det traditionelle bureau. For eksempel har nogle promotions bureauer specialiseret sig inden for præsentation og salg. Det kunne for eksempel være inden for forbrugsvarer inden for dagligvarehandel. Her hjælper bureauet med, at gøre deres produkter og placering mere attraktive og generelt udvikler forskellige aktiviteter i butikkerne.

Direct marketing

Disse bureauer arbejder målrettet med kommunikantion og hjælper dermed deress kunder med, at skaffe kunder, som knytter sig til virksomhedens produkter eller serviceydelser.

Media bureau

Media bureauerne er mest kendt for, at købe mest muligt annonce og reklameplads for de penge, som er til rådighed, fra den pågældende kunde. Derudover finder de ud af hvilke kunder, som har størst interesse for et specifikt produkt og dermed rådgiver om hvilke blade/aviser eller TV-programmer, som virksomheden burde bruge til, at få sit budskab ud.

Eventbureau

Disse bureauer laver primært events, både planlægning og afholdning. Derudover finder de den specifikke målgruppe for det pågældende event. Det kan være lige fra kulturelle events og koncerter til begivenheder, som skal skabe en form for forbindelse mellem deltageren af arrangementet og specifikke produkter.

Business-to-business

Business-to-business bureauer håndterer sig inden for kommunikation mellem virksomheder og generelt forretningsfolk. Deres arbejdsopgaver består typisk af brochurer, direkte breve, events og materiale til udstillingsbrug. Derudover laver de også annoncer til fagblade og andre specialblade.

Public relations (PR)

Disse bureauer rådgiver primært den pågældende virksomheds ledelse omkring deres kontakt til offentligheden. Derudover handler det generelt om at skabe gode relationer til bureauernes kunder. Det skal gerne være personer som er med til at skabe et godt image for virksomheden og det er lige præcis det PR bureauer er gode til at finde.

Webbureau

Webbureauer arbejder primært med design og websider, som de tilbyder deres kunder. Derudover tilbyder de også online markedsføring og promotion aktiviteter. Udover selve hjemmesiden kan deres produkter også bestå af spil, konkurrencer og meget andet.

Inhouse bureau

Inhouse bureauer er bureauer, som fungerer som en reklame- eller marketingafdeling i for eksempel en produktionsvirksomhed. Disse bureauer får tit og ofte brug for hjælp udefra. Her benytter de en af ovenstående marketingbureauer.

 

Historien om reklame

Hvad er en reklame? En reklame er en betalt massekommunikation, som får efterspørgslen til at stige efter et produkt eller en serviceydelse. En reklame kan også bruges i forhold til at ændre holdninger eller adfærd hos den pågældende målgruppe. Voksende handel, arbejdsdeling og industrialisering har blandt andet været med til at skabe høj stigning af reklamer. Samtidig har teknologiens udvikling også været med til at ændre og udvikle reklamens omfang.

Den allerførste reklamer i Danmark kan spores tilbage til 1640’erne, hvor håndværksmestre lavede skiltes, som de satte ude foran deres værksteder. Disse skilte var lavet med en kreativ tilgang, hvilket tiltrak kunder og forbipasserende på deres vej. Dog blev de første trykte reklamer vist i tysksprogede aviser, som man dengang solgte i Danmark. Det var først i 18. århundredet reklamerne havde udbredt sig til rubrikannoncer. Den første danske reklame man kender til, blev i Kjøbenhavnske Danske Post Tidender og i Kiöbenhavns Post-Rytter, som var de to danske aviser der fandtes på det tidspunkt. Det var typisk parykmagere, tandlæger og tobaksfabrikanter, som indrykkede annoncer, da de var kongelig privilegeret. Annoncerne var generelt også henvendt til den mere velhavende lærde del af borgerne, som gerne arbejdede under enevældens administration.

 

I det 19. århundrede kom industrialiseringen og flere og flere kunne var i stand til at læse, hvilket betød, at der var mange flere læsere. Det betød derfor, at antallet af både aviser steg, både landsdækkende, men også de mindre lokale aviser. Derudover blev der lavet en ny lov i 1814, som gav børnene i skolerne mulighed for, at lære at læse, hvilket betød endnu flere læsere. Og dermed endnu flere aviser.

 

Industriens gennembrud, som foregik i tidsperioden 1900-1914, var industrien det mest dominerende erhverv. Man regnede med at 70% af alt industriproduktion dækkede det private forbrug og samtidig gav mulighed for eksport. Mange internationale selskaber ville gerne udvide til udenlandske markeder, både med deres vareomsætning men også for, at etablere multinationale selskaber. Danmark var i denne periode ikke det mest populære valg for de udenlandske investorer. Dog var der et Amerikansk selskab ved navn American Tobacco Company, som valgte at åbne en filial i København i 1901. Og senere hen også en åbning af en fabrik i 1913. Dette blev starten på en aggressiv markedsføring, som var inspireret af Amerika, hvor man udleverede gratis prøver af cigaretter, præmier og hvad man ellers kunne finde på, som havde til formål, at sætte sig på verdensmarkedet.

 

 

Humoren og grænserne i forhold til reklamer var bestemt ikke den samme på det tidspunkt, sammenlignet med i dag. Hvis man brugte den samme humor i dag som man gjorde dengang, ville de fleste mene, at det var uacceptabelt. Derudover var der heller ikke så mange love i forhold til markedsføring, som der er i dag. Det gav også meget mere frie tøjler til, at lave forskellige reklamer og generelt markedsføre sig som virksomhed på.

De første reklamefilm udkom nogle år efter første verdenskrig. De blev produceret af de mange filmselskaber der var i Danmark dengang. Og de havde alle det tilfælles, at der var stort fokus på humoren i reklamefilmen og var ofte bygget op efter en lille historie.

 

Danmark fik generelt rigtig meget inspiration fra Amerika i forhold til film reklamerne i 1930’erne. På det tidspunkt blomstrede filmindustrien i forhold til reklamefilm. Dengang var reklamefilmene produceret med en høj kvalitet set med datidens øjne. Humoren var på daværende tidspunkt god til få borger til at købe de pågældende produkter. Og reklamefilmenes budskaber var ofte meget ligetil og indlysende, så der var ikke meget at tage fejl af for den potentielle seer/kunde. I slutningen af 1930’erne fik man en stor interesse for menneskets psyke. Her opdagede man sammenhæng mellem selve menneskets psyke og adfærdsmønstret. Dette havde derfor stor betydning indenfor reklamebranchen og man benyttede sig derfor fremadrettet af tidens psykologiske teorier.

 

Efter 2. Verdenskrig gik genopbygningen af Europa i gang. Der kom blandt andet rigtig mange nye reklamebureauer. Og i 1958 kom der for alvor vækst i industrien, hvilket betød, at beskæftigelsen steg og det økonomiske opsving startede. Efterhånden blev danskerne mere og mere rige og mundede ud i økonomi til både tøj og indretning. Interessen steg generelt for modetøj og boligindretning, hvilket gjorde, at reklamebureauerne fik åbnet nye muligheder i forhold til reklame og fik flere og flere kunder. I 1950’erne blev endnu en arbejdsforkortelse skabt, hvilket gav mere tid til fritid og ferie. I starten af 50’erne kom charterrejser frem først med bus og senere med fly. Det gav helt nye muligheder. Samtidig havde TV’et langsomt overtaget radioens plads i de private hjem. Reklamebranchen fik derfor flere og flere opgaver fra alle mulige forskellige virksomheder.

 

I reklamerne var det tydeligt at se kønsopdelingen. Kvinderne blev brugt til, at sælge fødevarer, modetøj og skønhedspleje. Hvorimod reklamer for dyrere og langvarige produkter, som TV og biler, var det manden som reklamerede for dette. Det havde ofte noget at gøre med, at manden for det meste var familiens overhoved.

 

I 1960’erne og frem til 1972 havde reklamebureauerne deres gyldne år. Den fortsat stigende efterspørgsel på produkter forstærkede konkurrencen på markedet, hvilket endte ud i endnu flere reklamer. Og igen havde Amerika stor påvirkning, reklamebureauerne var meget inspireret af denne Amerikanisering og generelt denne internationalisering. Det var både sproget de tog til sig, som Jeans, T-shirt, Coca Cola og disse ting blev også store inden for reklamen. I disse år blev reklamerne også meget mere pågående og der blev generelt brug stærkere billeder med tilhørende indirekte budskab, som forbandt købet af varen med noget helt andet end selve købet. Derudover skete der et opbrud i de såkaldte kønsroller inden for reklamens verden.

 

Tilbage i 1970’erne blev de årlige ferier med løn sat op fra 3 uger til 4 uger i stedet for. Det betød mere fritid og dermed flere muligheder for reklamebureauerne. I denne periode blev det også tilladt for kvinder have begær i forhold til reklamer og generelt havde den kommende ligestilling en stor påvirkning på reklamerne. I og med at reklamen var sit højeste, var man nødt til at sætte nogle retningslinjer, da det var en voksende branche og flere og flere kom til. Man lavede derfor en selvstændig lov, som hed markedsføringsloven som trådte i kraft i 1974. Tidligere havde der været en konkurrencelov, som havde reguleret området, men den blev i stedet afløst af den nye markedsføringslov.

1980’erne var generelt præget af rigtig dårlig økonomi, dog samtidig kom datalogien frem i samfundet, hvilket gav mange nye muligheder for reklamebureauerne. Det var for eksempel layout og billedmanipulation. Derudover udviklede reklamebureauet sig i forhold til, det gik fra bare at sælge et produkt til i stedet for, at sælge en livsstil. Her brugte man de succesfulde og karriereorienterede typer i særdeleshed. Specielt til reklamer, som netop solgte en livsstil i stedet for et produkt.

 

I 1990’erne var individualisme, kernefamilie og økologi nøgleord for denne tidsperiode. Forbrugerne efterspurgte noget specielt, nyt og anderledes. De havde både overskud til at tage sig af selv, men også sine nærmeste omkring sig. Det sås tydeligt i reklamerne, da der blandt andet blev reklameret en del for økologi. Det betød derfor at forbrugerne var villige til at stilling til miljøet og dermed støtte det, samtidig de tog hensyn til de næste mange generationer i fremtiden. Derudover var der en stigende fokusering på børnene og generelt deres plads i kernefamilierne. Reklamebureauerne fik langsomt øjnene op for muligheder i, at lave reklamer målrettet til børnene, da de er let påvirkelige og det findes stadig den dag i dag. Og i 1995 fik man opkobling på nettet og der  kom derfor mere og mere fokus på markedsføring via internettet. Og siden hen er reklamerne eksploderet på internettet og det var spået til at være det fremtidige shoppingcenter, da der var uanede muligheder, som kunne generere mere salg.

 

I det nye årtusinde er der stadig stigende fokus på blandt andet økologi, miljø, børn og sundhed. Derudover er reklamernes produktion af meget højere kvalitet, samt flere tanker og analyser bag hver enkelt reklame. Både miljø og etik, er blevet noget man helt automatisk inddrager i reklamerne. Og formidlingen sker i dag, mere end nogensinde før.

Reklamebureauets udvikling

Det var først i 1858, at man for første gang introducerede organiserede annonce formidling. Det første annoncebureau blev grundlagt i København med navnet August J. Wolff & co. Det var herfra de solgte rubrikannoncer til mange af de store københavnske aviser. Deres opgave som annoncebureau var primært, at sørge for at koordinere og indlevere annoncer. De involverede sig ikke i annoncerne eller rådgav kunderne. Det var først i år 1879, da det første reklamebureau kom frem med navnet Weber & Sørensen i Århus. De blev faktisk stiftet som det første reklamebureau i landet og det var først her man begyndte at sætte sig mere ind i kundens opgave og var med til at rådgive og hjælpe.

Online bureauer er de nye Reklamebureauer

Online bureauer er ved at overtage reklamebureauers plads, da de specialisere sig i bestemte grene af markedsføring, samt følger den teknologiske udvikling. Online bureauer, også kaldt digitale bureauer, som gør brug af de nyeste teknologier, samt hjælper den pågældende kunde med, at erhverve nye folk til deres virksomhed via forskellige kanaler. Derudover er disse bureauer primært rettet mod et online publikum, da det er fremtiden. Digitale bureauer bruger værktøjer som tracking og webanalyser for, at følge med forbrugerens adfærd og dermed finde ud af hvordan de kan øge salget. Derudover tilbyder de også at lave annoncer reklamer på forskellige platforme. Her er der både tale om design udvikling og oprettelse.

Reklamebureauer derimod har slet ikke samme viden og forståelse inden for den voksende teknologi, som et digitalt bureau har. Derudover tilbyder reklamebureauer ofte en hel pakke til deres kunder, men det kan være svært at få det hele til at lykkedes og dermed opnå gode resultater over hele linjen. Derudover er reklamebureauer også mere omkostningsfulde end digitale bureauer. Digitale bureauer derimod er mere specialiseret og har som ofte en mere tiltalende pris kontra deres udførte arbejde.