FAQ

Har du spørgsmål? Måske kan du finde svaret her:

“Er I det rigtige valg for en lille/stor virksomhed som min?”
“Får jeg så bare nogle klik?”
“Jeg kender ikke mit specifikke behov. Hvad gør vi så?”
“Laver I AdWords eller hele pakken?”
“Er Jensen og Jensen egentlig ikke bare nogle værre nørder?”
“Ringer I aldrig/ustandseligt med opdateringer?”
“Koster det spidsen af en jetjager?”
“Mon ikke I er lidt for unge og friske til at præsentere min virksomhed udadtil?”
“Hører jeg så fra jer igen, når først jeg har betalt fakturaen?”
“Hvordan kommer vi videre?”

“Er I det rigtige valg for en lille/stor virksomhed som min?”

Online markedsføring med AdWords bliver af mange opfattet som noget lidt usexet: Det kræver nørderi, faglig viden og ændringer af jeres hjemmeside og øvrige markedsføring at give tilfredsstillende resultater. Og vi kommer ikke uden om, at det langt hen ad vejen er rigtigt.

Men bare rolig: Vi skal nok tage os af tekniske, og vi lover at tale et sprog, der passer til jeres kompetencer.


Novice eller nørd? Vi kan tale om AdWords med alle.

Vi har dagligt kontakt med både webmasters, marketingchefer, selvstændige webshop-ejere og ansatte i mindre virksomheder, der efter eget udsagn “overhovedet ikke aner noget om AdWords”. Og i al beskedenhed får vi, ikke mindst fra vores knapt så it-stærke kunder, stor ros for vores måde at kommunikere på.

Vi skåner de fleste af vores kunder for de mest nørdede detaljer. Vi har dog overhovedet ingen problemer med at tage den faglige og tekniske snak – tværtimod!

“Får jeg så bare nogle klik?”

Vi tager ansvaret for, at I får det maksimale ud af jeres AdWords-kampagne. Derfor har vi stort fokus på en række relaterede emner, der strengt taget ikke er vores bord.

Er det hensigtsmæssigt at foretage mindre ændringer af jeres hjemmeside, kan vi tage os af kommunikationen med jeres hjemmeside-udbyder. Hvis I har helt styr på jeres hjemmeside og i forvejen arbejder med søgemaskineoptimering, får I en mail eller et opkald, når vi finder interessante og lukrative søgefraser.

Og for lige at slå det fast én gang for alle: Alle data ligger på JERES konto. Vi har kun administrationsadgang, og den kan I altid fratage os med ganske få klik. Vi sælger ingen klikpakker, så I betaler altid for klikkene direkte til Google og til kostpris.

“Jeg kender ikke mit specifikke behov. Hvad gør vi så?”

I kontakter os alligevel. Vi har den nødvendige erfaring og viden til at kunne stille de spørgsmål, der afdækker jeres behov. Vi ser det som vores ansvar at finde det bedste produkt til jer – ikke jeres. Måske har I bare flygtigt overvejet, om online markedsføring overhovedet er noget for jer, eller om det kan betale sig at outsource. Vi giver jer hudløst ærlige svar på:

  • Om markedsføring på internettet overhovedet er det rigtige for jer
  • Om AdWords i givet fald er den bedste vej at gå
  • Om I behøver at bruge en specialist, eller om I kan lave det selv
  • Hvor mange penge I skal regne med at bruge for at opnå gode resultater
  • Hvilke resultater I kan forvente

Lad endelig ikke manglende viden om AdWords eller om ekstern hjælp til AdWords holde jer tilbage fra at kontakte os. Det får hverken vi eller I noget ud af.

“Laver I AdWords eller hele pakken?”

Efter vores mening skal et AdWords-firma beskæftige sig med AdWords – ikke alt muligt andet. Vi vil hellere have 100 % fokus på AdWords end være “ret gode” til det hele. Hvis du vil have en hjemmeside eller har brug for et nyt logo, har vi dog rigtig dygtige samarbejdspartnere. Du kan altså sagtens få hele pakken hos, og vi står fuldt ud inde for det samlede resultat, men vores hovedkompetence er og bliver AdWords.

“Er Jensen og Jensen egentlig ikke bare nogle værre nørder?”

Ja, det er vi vel. Men vi gør vores yderste for altid at være i øjenhøjde med vores kunder. Vi er ikke bange for at være uformelle, og det behøver ikke handle om AdWords hele tiden. Vi kan sagtens hyggesludre om både valgkampe og fodboldkampe, men når røret er lagt på, starter de vigtige kampe:

  • Kampen for at skaffe dig en kunde eller to mere for de samme penge
  • Kampen for at presse de sidste potentielle salg ud af din webshop
  • Kampen for at gøre din markedsandel en anelse større

Markedsføring på nettet drejer sig i høj grad om små ændringer. Men ofte har de små ændringer gjort en stor forskel, når året er omme.

“I ringer garanteret konstant/aldrig med opdateringer.”

I vælger selv hvor tit og hvor meget, I vil høre fra os. Nogle kunder ser helst, at vi bare passer vores arbejde uden at forstyrre mere end højst nødvendigt med mails og opkald. Andre foretrækker tæt dialog om mulige forbedringer og synergi med virksomhedens øvrige markedsføring både online og offline.

“Koster det spidsen af en jetjager?”

Vi indrømmer det blankt: Vi vil rigtig gerne tjene en masse penge. Men vi vil lige så gerne sørge for, at I også tjener en masse penge ved at lade os håndtere jeres AdWords. Derfor går vi altid efter at lave løsninger, der er til glæde for begge parter. Vi vil hellere tjene lidt mindre på hver enkelt kunde, hvis det resulterer i en masse tilfredse kunder. Vi vil helst gå både rige og glade i seng hver aften, men hvis vi absolut skal vælge, foretrækker vi det sidste.

Det betyder dog ikke, at alt er på tilbud. Vi synes selv, vores priser er rimelige (ikke lave), og det er endda enkelte gange sket, at vi har givet en lidt lavere pris til en nystartet virksomhed. Generelt opererer vi dog ikke med rabatter – vi har bedre ting at bruge din og vores tid på end at sidde og forhandle i dagevis, og vi vil have en ordentlig pris for vores viden.

Kvalitet koster – også når det gælder markedsføring på nettet. Men I skal ikke betale mere end andre, fordi I er dårlige til at prutte om prisen.

Og apropos priser og økonomi: Vores arbejde resulterer ofte i fortjeneste til vores kunder på både 2, 5 og 10 gange vores løn inden for ganske kort tid. Udgiften er altså reelt bare en mindre startinvestering for at øge indtjeningen markant.

“Mon ikke I er lidt for unge og friske til at præsentere min virksomhed udadtil?”

Vi lægger ikke skjul på, at vi er uformelle, men vi tager vores kunder og vores arbejde meget alvorligt. Vores kunder bruger ofte store beløb hos os og ikke mindst hos Google, og vi er ekstremt opmærksomme på altid at udføre det seriøse og professionelle stykke arbejde, der kan forventes af os. Så selvom vi vil skabe resultater for (næsten) enhver pris, sker det altid med respekt for jeres virksomhed.

Ja, vi kan være unge og friske, når det er det mest effektive – som på vores egen side og i vores egne AdWords-annoncer. Men vi kan også være sobre og korrekte, når vi arbejder for eksempelvis advokater og korrekturlæsere. Som med alle andre aspekter af jeres kampagne aftales teksternes form og indhold selvfølgelig på forhånd, så I slipper for ubehagelige overraskelser.

“Hører jeg så fra jer igen, når først vi har betalt fakturaen?”

Vi elsker markedsføring på nettet, så vi render ingen vegne. Og vores kunder får lige så meget opmærksomhed og pleje, som deres AdWords-kampagner gør.

Vi kan godt lide at høre fra vores egne leverandører af og til. Det er så kedeligt at få fakturaer fra mennesker, man nærmest ikke kender. Vi regner med, at I har det på samme måde. Derfor ringer vi jævnligt til vores kunder for at sikre os, at alt er, som det skal være. Hvis kunderne er glade, er vi også glade. Hvis kunderne ikke er glade, så sørger vi for at ændre på det.

“Hvordan kommer vi videre?”

Ja, hvorfor egentlig vente? Du er næppe nået helt herned, hvis AdWords slet ikke er relevant for jer, så lad os tage en snak i dag. Det er gratis og uforpligtende, og hvis vi ender med ikke at lave en aftale, så har vi garanteret haft en afslappet og konstruktiv samtale.

Grib telefonen eller kontakt os med det samme. For én ting er helt sikkert:

Du kan ikke undvære markedsføring på nettet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Google AdWords – og kun AdWords