Hvad er AdWords?

Hvad er AdWords, og hvordan virker AdWords?

Det er nok de to spørgsmål, nye AdWords-annoncører oftest stiller. Og det er der ikke noget underligt i. Online markedsføring adskiller sig nemlig på de fleste punkter fra mere traditionelle former for markedsføring.

Vi har prøvet at besvare de to spørgsmål her. Hvis du er i tvivl om noget efter at have læst med her, er du velkommen til at give os et kald. Vi sætter gerne et par minutter af til at sætte dig ind i de mest basale dele af Google AdWords.

Hvad er AdWords?

Google bruger enorme ressourcer på at stille sine tjenester gratis til rådighed. Det koster ingenting at bruge søgemaskine, mail, landkort og meget andet.

Til gengæld koster det penge at annoncere på Google. Annoncører kan mod betaling reklamere på Googles forskellige tjenester. Disse reklamer kaldes AdWords-annoncer.

Annoncerne ligger forskellige steder på Googles sider. På søgemaskinen er de eksempelvis placeret til højre for de almindelige søgeresultater. (Annoncerne kan også stå oven over resultaterne.) Så AdWords er simpelthen navnet på den reklameplads, som Google sælger, og som du som annoncør kan købe.

Hvordan virker AdWords?

AdWords er simpelt, men genialt!

De fleste mennesker finder deres information på Google. Når danskerne skal på ferie, leder efter en håndværker eller overvejer at købe en vare i en webshop, er Google næsten altid første skridt på vejen.

Som AdWords-annoncør kan I selv vælge hvornår og til hvilke brugere, du vil vise dine annoncer. Hvis I sælger saltkringler, er I sandsynligvis kun interesserede i at betale for at annoncere til kunder, der aktivt har søgt efter saltkringler. Det er lige præcis det, I kan med AdWords. I bestemmer helt selv, hvem der skal se jeres annoncer.

Hvilke fordele er der ved AdWords?

Reklamer kan tit være irriterende for forbrugeren, men AdWords er nemlig til glæde for alle parter:

  • Kunden får dækket sit behov
  • I får en ny kunde
  • Google tjener penge på annoncerne

Men det er langt fra den eneste fordel ved AdWords. Som annoncører har I også følgende muligheder:

  • Start og stop jeres kampagne med minutters varsel
  • Vis kun jeres annoncer til potentielle kunder
  • Mål resultaterne og aflæs de præcise indtægter og udgifter

Nu har du forhåbentlig fået svar på, hvad AdWords er, og hvordan AdWords virker. Ellers er vi kun et opkald væk.

Leave a Reply